Teknologi
Hos Nordic BioClean Solutions arbejder vi med næste generations enzymteknologi, som effektivt fjerner biofilm og sejlivede belægninger – også hvor traditionel kemi kommer til kort. Vi optimerer CIP, OPC og membranfiltrering og leverer stabile, dokumenterbare resultater med fokus på fødevaresikkerhed, bæredygtighed og en rengøringsstrategi, der altid er et skridt foran.
Biofilm
Biofilm er den naturlige tilstand for størstedelen af mikroorganismer i fødevareproduktion – og den største skjulte risiko for kontaminering.
Over 90% af alle bakterier lever som biofilm, hvor de beskyttes af en kompleks matrix af polysakkarider, proteiner, lipider og DNA. Denne struktur gør biofilm op til 1.000 gange mere resistent over for traditionel rengøring og desinfektion, hvilket betyder, at selv grundige rutiner kan efterlade aktive bakterier både på og i udstyr, rør, tanke, gulve og afløb. Konsekvensen kan være ustabile mikrobiologiske tendenser, smagsfejl, reduceret holdbarhed, tilstedeværelse af patogener, produktionsstop og tilbagekaldelser. Derfor arbejder vi målrettet med avancerede, enzymbaserede teknologier, der kan fjerne biofilm i dybden og sikre en mere stabil og sikker produktion.

Fastgørelse

Udvikling

Modning

Spredning

Hvad er udfordringen?
Biofilm beskytter mikroorganismer - herunder både fordærvelsesbakterier og patogener - mod både kemi, varme og mekanisk rengøring. Når biofilmen løsner sig, kan planktoniske (fritsvævende) bakterier som Listeria, Salmonella, Bacillus og Pseudomonas spredes i produktionsmiljøet og forårsage kontaminering. Biofilm fungerer samtidig som et reservoir, hvor selv små mængder mikroorganismer kan vandre over i produkter og reducere holdbarheden markant eller inficere produktet med sygdomsfremkaldende bakterier. Uden målrettet biofilmstyring er risikoen for afvigelser og tilbagekaldelser betydeligt højere.
Hvordan virker vores løsning?
Vi anvender Realco’s patenterede Biorem® 3G-teknologi, der bruger en octavalent enzym-cocktail til at nedbryde biofilmens matrix i dybden. Enzymerne hydrolyserer blandt andet PNAG og eDNA – de mest kritiske, strukturelle komponenter – og gør bakterierne sårbare for fuldstændig eliminering. Løsningen virker ved lave temperaturer, reducerer vand-, energi- og kemikalieforbrug og kan bruges både rensende og forebyggende på åbne og lukkede overflader. En effektiv, bæredygtig og dokumenterbar metode til kontrol af biofilm!

Membranfiltrering
Membranfiltrering er en central teknologi i blandt andet mejeri, bryggeri, biotech, biotics, vandbehandling, juice- og vinproduktion og plantebaseret produktion.
Membraner bruges til at separere og koncentrere værdifulde komponenter, men de polymere membranernes fine og komplekse struktur gør dem særligt udsatte for organisk fouling, som gradvist reducerer ydeevnen. Selv små mængder belægning kan påvirke filtreringseffektivitet, produktkvalitet og driftsøkonomi. De polymere membraner er også særligt følsomme over for slitage, hvorfor særligt skånsom, enzymatisk rengøring vil forlænge deres levetid betragteligt og dermed også bidrage til en forbedret økonomi. Derfor kræver membransystemer en specialiseret rengøringsstrategi, der både beskytter materialerne og fjerner belægninger i dybden. Hos Nordic Bioclean Solutions arbejder vi med enzymbaserede teknologier og Realcos Performance Optimisation Programme (POP) for at sikre stabil drift, dokumenterbar hygiejne og optimal membran-performance over tid.
Hvad er udfordringen?
Traditionel kemi kan være ineffektiv mod biofilm og komplekse belægninger – og samtidig skade membranmaterialet. Når biofilm opbygges, falder fluxen markant, produktionskapaciteten reduceres, og risikoen for kvalitetsproblemer stiger. Mange af de små partikler, der findes i produkterne, der filtreres, kan tilstoppe de fine porer i membranerne og kan føre til tilstopning, hyppigere stop og kortere membranlevetid.
Hvordan virker vores løsning?
Vi anvender Realcos Biorem® CIP 3G som del af det patenterede POP (Performance Optimisation Programme), der kombinerer audit, analyse og performancejustering for at sikre den optimale rengøringsstrategi. Den multienzymatiske formulering nedbryder proteiner, fedt og polysakkarider i dybden uden at beskadige membranmaterialer. Det genskaber fluxen, forlænger membranernes levetid og reducerer både kemikalie- og vandforbrug. Resultatet er en stabil, bæredygtig og dokumenterbar membranrengøring.
CIP – Cleaning In Place
CIP er en rengøringsmetode brugt i fødevareindustrien, hvor lukkede systemer som eksempelvis tanke, rør, varmevekslere, pasteuriseringsenheder og bioreaktorer rengøres uden manuel adskillelse.
Effektiv CIP er afgørende for hygiejne, produktkvalitet og driftssikkerhed, fordi den fjerner organiske belægninger og forhindrer kontaminering, der kan føre til produktionsstop og kvalitetsafvigelser. Hos Nordic Bioclean Solutions kombinerer vi vores rådgivning og procesoptimering med Realcos enzymbaserede Biorem®-CIP-løsninger for at sikre en dybdegående, stabil og bæredygtig rengøring, der både beskytter udstyr og opretholder en høj hygiejnestandard – hver dag, ved hvert CIP.

Hvad er udfordringen?
Traditionel, kemisk CIP har ofte begrænset effekt på biofilm og komplekse, organiske belægninger. Biofilmens matrix beskytter bakterier og patogener, så de overlever gentagne rengøringscyklusser, mens hård kemi slider på udstyr og pakninger. Resultatet er reduceret hygiejne, flere driftsstop og højere omkostninger. Moderne produktion kræver derfor en mere målrettet og skånsom CIP-løsning, der effektivt eliminerer biofilm og beskytter installationerne – også ved lavere temperaturer.
Hvordan virker vores løsning?
Vi anvender Realcos Biorem® CIP 3G og Biorem® CIP COLD avancerede, multienzymatiske formuleringer, der effektivt nedbryder proteiner, fedt og polysakkarider selv ved moderate eller lave temperaturer. Produkterne er baseret på biobaserede tensider, som er skånsomme mod materialer og miljø. Løsningen indgår i Biofilm Expert-metoden og afsluttes med desinfektion for maksimal fødevaresikkerhed. Enzymerne reducerer vand- og energiforbrug, forbedrer allergenhåndtering og bidrager til længere holdbarhed og højere produktkvalitet. Samtidig tilbyder vi audits, implementering og løbende optimering, så CIP-processerne leverer stabil og dokumenterbar performance.

OPC – Open Plant Cleaning
OPC er en rengøringsmetode, der sikrer hygiejne i åbne produktionsmiljøer, hvor udstyr, gulve, riste, vægge og afløb dagligt udsættes for organisk snavs og mikrobiologiske risici.
I områder med håndtering, pakning, forædling, osteopskæring eller kød- og fiskeproduktion kan biofilm opbygges hurtigt – og fungere som et skjult reservoir for bakterier. Effektiv OPC er derfor afgørende for stabil mikrobiologi, fødevaresikkerhed og en produktion uden kontaminering og smagsfejl. Hos Nordic Bioclean Solutions kombinerer vi vores rådgivning, audits og praktiske implementering med Realcos avancerede enzymteknologier, så rengøringen går dybere end synligt snavs og sikrer, at kritiske områder holdes under fuld kontrol.
Hvad er udfordringen?
Vores OPC-skumprodukter er udviklede med fokus på dannelse af et stabilt skum, som giver en lang indvirkningstid og optimal daglig rengøring af åbne overflader. Traditionelle alkaliske og sure skumrengøringsmidler fjerner synligt snavs, men har begrænset effekt på biofilm. Den beskyttende matrix kan gøre bakterier som f.eks. Listeria og Salmonella op til 1.000 gange mere resistente over for desinfektion. I sprækker, afløb og på udstyr kan biofilm overleve gentagne rengøringsrutiner og sprede sig til produkter. Det øger risikoen for patogener, ustabil mikrobiologi, smagsfejl, holdbarhedsproblemer og tilbagekaldelser.
Hvordan virker vores løsning?
Vi anvender Realcos Biorem® FOAM 3G og FOAM COLD, som bruger en octavalent enzym-cocktail til at nedbryde biofilmens matrix – selv ved lave temperaturer. Når enzymerne opløser polysakkarider, proteiner og eDNA, bliver bakterierne sårbare og kan fjernes fuldstændigt efterfølgende desinfektion. Produkterne er baseret på naturlige råvarer, skåner udstyr og reducerer både vand-, energi- og kemikalieforbrug. Samtidig hjælper vi med audit, optimering og implementering, så OPC-processerne bliver dokumenterbart effektive og bæredygtige.
